Smertebehandling
RAH behandling.
Muskelterapi – manuel og nålefri smertebehandling i Sorø
I klinikken tilbyder jeg RAH-behandling, en hurtigtvirkende manuel behandling til dig, der oplever spændte eller smerteramte muskler. Behandlingen udføres uden nåle og er derfor et oplagt valg for dig med nåleskræk – eller som et supplement til akupunktur og kinesiologi.
Hvad er RAH-behandling?
RAH står for Reciprok Antagonist Hæmning, og bygger på kroppens naturlige strækrefleks – den fysiologiske mekanisme, hvor en muskel automatisk afspændes, når dens modsatte muskel aktiveres.
Ved målrettet at påvirke denne refleks kan man hjælpe musklerne til at slippe spændinger og reducere smerter i muskler og sener.
Sådan foregår behandlingen
RAH-muskelterapi udføres som manuel behandling med hænderne og små reflekshamre, som let aktiverer musklernes strækrefleks. Der er ingen ledmanipulation, og teknikken opleves som både skånsom og behagelig.
Behandlingen kan stå alene eller indgå som en del af et behandlingsforløb sammen med akupunktur, kinesiologi alt efter dit behov.
Hvad kan du forvente?
RAH-muskelterapi skaber ofte en hurtig lindring, øget bevægelighed og bedre kropsfunktion. Mange oplever tydelig bedring allerede efter første behandling, mens andre har glæde af teknikken som en del af et længere forløb.
RAH bruges hos Akupunktur & Allergiklinikken Sorø som et værktøj til at støtte kroppens egen evne til at genskabe balance og ro i muskler og nervesystem.
Kort fortalt
Hurtigtvirkende manuel, smertefri og nålefri behandling
Arbejder med kroppens egne reflekser – ikke ledmanipulation
Velegnet til spændte muskler, ømhed og smerter i bevægeapparatet
Kan bruges alene eller sammen med akupunktur
En naturlig og ufarlig metode.
Akupunktur og smertebehandling – naturlig lindring uden bivirkninger
I klinikken tilbyder jeg også akupunktur til smertebehandling, da mange oplever, at smerter – uanset årsag – kan gå ud over både livskvalitet, bevægelighed og overskud i hverdagen.
For nogle er smerterne så omfattende, at de påvirker arbejdsevnen, nattesøvnen eller evnen til at være aktiv og til stede i livet.
Mit mål er at hjælpe dig med at lindre smerterne, støtte kroppens egne processer og skabe bedre balance – på en naturlig og skånsom måde.
Hvordan foregår behandlingen?
Jeg vurderer altid dig som klient individuelt, og jeg tilrettelægger behandlingen ud fra dine symptomer, behov og ønsker.
Oftest benytter jeg akupunktur, da det er en meget effektiv metode til at regulere smerter – både akutte og kroniske. Særligt BMS akupunktur er specielt velegnet til smertebehandling.
Se mere om akupunkturbehandling i klinikken her.
Afhængig af problematikken kan behandlingen kombineres med:
RAH behandling
Pulserende magnetterapi
TDP (infrarød mineralvarme) / moxalampe
Moderne og klassisk akupunktur
EnergiTerapi og anden understøttende behandling
Behandlingsformen justeres løbende, så du altid får det, din krop bedst responderer på.
Har du nåleskræk?
Hvis du ikke ønsker nåle, findes der gode og helt smertefri alternativer.
Her benytter jeg ofte:
RAH behandling
Magnetterapi
Infrarød varmebehandling (moxalampe)
Disse metoder kan anvendes alene eller i kombination – og de er helt uden bivirkninger.
Smertebehandling til børn
Børn behandles typisk uden nåle.
Her bruger jeg især RAH behandling eller laserterapi, som er skånsom, smertefri og velegnet til børnekroppen. Ved behov suppleres med moxalampe eller magnetterapi.
Hvilke smerter kan behandles?
Jeg arbejder med både akutte og kroniske smerter, herunder:
Muskel- og ledsmerter
Nakkespændinger og hovedpine
Rygsmerter og iskias
Slidgigt og inflammation
Sportsskader og overbelastninger
Jeg har fokus på både symptomlindring og årsagsforståelse, så vi ikke kun dæmper smerten, men også støtter kroppen i at hele.