
Allergi
Allergi, og akupunktur og kinesiologisk behandling – støtte til kroppen i balance
I klinikken tilbyder jeg allergibehandling med kinesiologi og evt akupunktur, samt ved behov, test for supplerende støtte med kostomlægning og test for evt. kosttilskud, så kroppen kan komme i bedre balance.
Allergi kan opleves meget forskelligt fra person til person, men fælles for de fleste er, at symptomerne påvirker både velvære og energiniveau – og for nogle også livskvaliteten.
To vigtige faktorer bag allergiske reaktioner
Allergi opstår ikke nødvendigvis, fordi kroppen "gør noget forkert", men ofte fordi den reagerer ud fra gamle spor eller ubalancer.
De to mest almindelige årsager, jeg ser i klinikken, er:
1. Fejlprogrammering i hjernen (en betinget refleks)
Allergiske reaktioner kan i nogle tilfælde være en refleks fra en tidligere stress- eller choktilstand, som kroppen har koblet sammen med fx pollen eller fødevarer.
Kroppen genkender ikke allergenet som farligt, men reaktionen lagres og udløses igen og igen – uden at vi nødvendigvis er bevidste om, hvorfor.
Med kinesiologisk behandling kombineret med en mild og energetisk tilgang arbejder vi med at støtte kroppen i at give slip på denne kobling, så reaktionen ikke længere aktiveres på samme måde.
2. Ubalance i tarmflora og slimhinder (ofte pga. Candida)
En del allergikere har også udfordringer med tarmen – fx i form af ubalance i tarmfloraen eller overvægt af svamp (Candida).
Candida trives på kroppens slimhinder – i luftveje, fordøjelse og mund – og kan forstyrre immunsystemet.
Her arbejder vi med kostvejledning og målrettet støtte til tarm og slimhinder. Når tarmen får bedre vilkår, falder kroppens overreaktioner ofte, og allergisymptomer kan aftage.
Hvad er Candida albicans?
Candida albicans er en naturligt forekommende gærsvamp i vores tarmsystem. Når kroppen er i balance, skaber den sjældent problemer. Men ved ubalance – fx efter antibiotika, stress eller højt sukkerindtag – kan svampen brede sig og give gener i form af træthed, oppustethed, sukkertrang, hudproblemer og hormonelle udsving.
Hos nogle kan candida være medvirkende til fordøjelsesbesvær, øget følsomhed overfor fødevarer og generel ubalance i kroppen.
I klinikken i Sorø tilbyder jeg kinesiologisk test for candidabelastning. Ved behov vejleder jeg i tilskud og kost, der kan understøtte tarmfloraen og styrke kroppens naturlige balance – altid tilpasset dig og din situation.
Link til artikel i “Alt for damerne 2016 om Candida”
Behandlingen indledes med en kinesiologisk test, hvor jeg tester kroppens reaktion på specifikke allergener – fx pollen, støv, fødevarer eller candida-belastning.
Ved behov anbefales en mild kostomlægning og udvalgte kosttilskud, som støtter slimhinder og tarmflora.
Det tester jeg for:
Candida-ubalance
Reaktion på specifikke allergener (pollen, støv, fødevarer mv.)
Krydsreaktioner mellem forskellige allergener
Immunologisk respons via muskeltest
Ved første behandling afbalanceres som regel én eller flere af de allergier, som kroppen reagerer kraftigst på.
Sådan foregår allergibehandlingen
Allergier og krydsreaktioner
Hvad er allergi – og hvordan adskiller det sig fra forkølelse?
Mange forveksler pollenallergi med almindelig forkølelse – især hvis man endnu ikke har fået stillet en diagnose hos lægen. Det kan være svært at vide, hvad der er hvad, når næsen løber, øjnene klør, og man nyser ofte.
Her er nogle typiske forskelle:
Forkølelse: Gul/grønt næsesekret, eventuelt stoppede bihuler. Ofte uden kløe og nyseture.
Pollenallergi (høfeber): Tyndt, vandigt næsesekret, løbende næse, kløe i næse og øjne samt gentagne nyseanfald.
Oplever du gentagne symptomer i forårs- og sommermånederne, kan det være en god idé at blive testet for allergi.
Almindelige allergityper
Du kan udvikle allergi overfor mange forskellige stoffer – både naturlige og kemiske. Her er nogle af de mest almindelige:
Pollen (fx birk, el, hassel, elm, græs og bynke)
Skimmelsvampe (Alternaria, Cladosporium)
Dyr med pels
Husstøvmider
Fødevarer
Kemiske stoffer (fx parfume, nikkel, latex)
Miljøpåvirkninger (fx kulde, tryk)
Hvad er krydsreaktioner?
Krydsreaktioner opstår, når kroppen reagerer på stoffer i fødevarer, der ligner dem, man allerede er allergisk overfor – typisk pollen. Det skyldes, at immunsystemet forveksler dem og udløser en allergisk reaktion.
Typiske symptomer på krydsreaktioner:
Kløe i mund, svælg eller ører
Hævelse af læber eller mund
Irritation i ganen
Nogle oplever symptomer hele året, mens andre kun reagerer i pollensæsonen. Reaktionerne varierer meget fra person til person.
Eksempler på krydsreaktioner
Birk (og lignende: el, hassel, elm):
Frugt: Æble, pære, kirsebær, blomme, fersken, nektarin, kiwi
Grønt: Tomat, gulerod, selleri, kartoffel, peberfrugt
Nødder: Hasselnød, valnød, mandel, cashew, paranød, jordnød
Blomster: Hyacint, påskelilje, forsythia
Græs:
Frugt: Melon, appelsin
Grønt: Ærter, tomat, linse, bønner, kikærter, hvede, rug
Nødder: Jordnød
Planter: Raps, brændenælde, syren, vejbred, hyld
Bynke:
Frugt og grønt: Banan, melon, selleri, pastinak, persillerod, peberfrugt, gulerod
Urter og andet: Persille, purløg, kamille, visse kryddersnapse og vermouth
Listen er vejledende og ikke udtømmende.
Allergi og fødeintolerance
Mange med allergi oplever også intolerance overfor fx hvede, rug, mælk og tilsætningsstoffer. En fødevareintolerance kan være et tidligt tegn på en begyndende allergi.
Din behandling hos mig
I klinikken behandles ofte med kombination af akupunktur og kinesiologi for at støtte kroppen i at reagere anderledes – uden medicin. Du behøver ikke leve et liv med begrænsninger og undgå alt, du reagerer på. Med den rette behandling arbejder vi målrettet for at skabe mere frihed og livskvalitet.
Hvis du har mistanke om fødevareallergi eller -intolerance, er du velkommen til at medbringe de fødevarer, du reagerer på, til behandlingen – så inddrager vi dem i forløbet.
Hvordan foregår testen?
Under testen placeres allergenet (fx pollen eller en fødevareprøve) i en plastpose ved mundvigen – et område med følsomme sanseceller, der intuitivt registrerer, hvordan kroppen reagerer.
Ved hjælp af kinesiologisk muskeltest vurderes det, om kroppen reagerer med styrke eller svaghed.
Dette princip minder om, hvordan dyr instinktivt ved, hvad de kan tåle – fx når hunde og heste lugter eller gnider munden mod føde, inden de spiser den.
Praktisk info
Du er meget velkommen til at medbringe egne testprøver – fx græs fra egen have, eller fødevarer, du reagerer på (pakket i plast/frysepose).
Jeg har testmateriale for mange almindelige pollenarter, men ved krydsallergier medbringer du selv fødevarer, du reagerer på.
Jeg stiller ikke diagnoser og afbryder ikke lægelig behandling. Har du medicinsk behandling, fortsætter du naturligvis med den.
Personer med anafylaktiske (livstruende) allergier behandles ikke i klinikken.
Det anbefales at starte i god tid
For bedst mulig effekt anbefales det at begynde behandling inden pollensæsonen starter, så slimhinder og immunforsvar kan styrkes i tide.
Har du allerede symptomer, kan du opleve, at de aftager undervejs i behandlingen.